Søren Kierkegaard

taani filosoof, teoloog ja kirjanik

Søren Aabye Kierkegaard (5. mai 181311. november 1855) oli taani filosoof ja kirjanik, keda peetakse eksistentsialismi üheks alusepanijaks.

Søren Aabye Kierkegaard
Søren Kierkegaard
Sündinud 5. mai 1813
(Kopenhaagen, Taani)
Surnud 11. november 1855 (42-aastaselt)
(Kopenhaagen, Taani)
Piirkond Lääne filosoofid
Ajastu 19. sajandi filosoofid
Autogramm

Suurem osa Kierkegaardi varastest töödest on kirjutatud mõne pseudonüümi all ning need "autorid" kommenteerivad varasemate "autorite" teoseid.

Kierkegaard kritiseeris teravalt oma aja hegeliaanlust ning Taani kiriku sisutühja "kristlikkust". Paljud tema teosed käsitlevad religioosseid teemasid, nagu usk Jumalasse, kirik kui institutsioon, kristlik eetika ja teoloogia jne.

Tema isa oli jõukas villakaupmees Michael Kierkegaard (1756–1838). Ema Ane Lund Kierkegaard (1768–1834) oli tema teine naine, kes enne oli Michaeli juures töötanud teenijana. Isal oli 7 last, kellest 6 said täiskasvanuks, aga ainult kaks elasid temast kauem: Aalborgi piiskop ja poliitik Peter Christian Kierkegaard (1805–88) ning Søren Kierkegaard, kes sai oma emapoolse vanaisa eesnime.

8. mail 1837 kohtus 24-aastane Søren Kierkegaard 15-aastase Regine Olseniga (1822–1904) ja armus esimesest pilgust. 8. septembril 1840 pakkus Kierkegaard neiule kihlust. 11. augustil 1841 katkestas Kierkegaard kihluse, pidades end oma sõnul liigse melanhoolia tõttu abieluks sobimatuks, kuid jäi Reginega elu lõpuni sõbralikesse suhetesse. Nähtavasti oli Regine ainus naine, keda Kierkegaard kunagi armastas. Regine abiellus 1847 oma endise koduõpetaja Johan Frederik Schlegeliga (1817–96), kes 185560 oli Taani Lääne-India kindralkuberner, nii et Kierkegaardi surma ajal oli Regine temast kaugel. Nii Schlegel kui Olsen olid Kierkegaardi filosoofia austajad.

28. septembril 1841 kaitses Kierkegaard Kopenhaageni ülikoolis magistrikraadi teemal "Iroonia kontseptsioon Sokratest silmas pidades". Sokratest kujutasid Platon ja Xenophon tõsiselt, aga Aristophanes oma komöödia "Pilved" tegelasena. Kierkegaardi arvates mõistis Aristophanes Sokratest paremini ja kujutas teda täpsemini. Kaitsmiskomisjoni arvates oli magistritöö tähelepanuväärne ja sügavamõtteline, kuid liiga mitteformaalne ja teravmeelne selleks, et olla tõsiseltvõetav akadeemiline teadustöö.

Teosed muuda

  • Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.
  • Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841.
  • Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1–2, 1843.
  • To opbyggelige Taler, 1843.
  • Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.
  • Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin Constantius, 1843.
  • Tre opbyggelige Taler, 1843.
  • Fire opbyggelige Taler, 1843.
  • Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske, 1843.
  • To opbyggelige Taler, 1844.
  • Tre opbyggelige Taler, 1844.
  • Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1844.
  • Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.
  • Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene, 1844.
  • Fire opbyggelige Taler, 1844.
  • Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845.
  • Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845.
  • Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.
  • En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdags-Historie", udgiven af J. L. Heiberg, 1846.
  • Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847.
  • Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.
  • Christelige Taler, 1848.
  • Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849.
  • Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849.
  • Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.
  • "Ypperstepræsten" – "Tolderen" – "Synderinden", tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849.
  • Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, udgivet af S. Kierkegaard, 1850.
  • En opbyggelig Tale, 1850.
  • To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851.
  • Om min Forfatter-Virksomhed, 1851.
  • Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851.
  • Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855.
  • Øieblikket nr. 1–10, 1855
  • Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, skrevet 1848. Udgivet efter S.K.s død i 1859.
  • Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet. Anden Række, skrevet 1851–52. Udgivet efter S.K.s død i 1876.
  • Bogen om Adler skrevet 1846–47. Udgivet efter S.K.s død i 1916.

Teosed eesti keeles muuda

Kirjandus muuda

Raamatud muuda

Artiklid muuda

Välislingid muuda